Tag på smørrebrøds-tur til København
Københavns gastronomiske udbud er eksploderet i de sidste 10-15 år. Siden Noma placerede Danmark på verdenskortet har byen oplevet et væld af nye vilde og eksperimenterende restauranter, hvoraf flere allerede har opnået Michelin-stjerner. Men midt i den vilde kamp om de danske og internationale ganer, er der en ting der altid har bestået og som formodentligt aldrig ændrer sig: dansk smørrebrød. Der er her tale om en næsten unik form for madanretning med forskellige slags pålæg, urter og grønt oven på en bund af rugbrød. Danskerne elsker smørrebrød og har elsket det i århundreder snart, men turister kan også sagtens få smag for den særlige danske spise.
Sæt en weekend af og rejs ud i smørrebrøds-eventyret
Hvis du bor i København eller tæt på, så ligger smørrebrøds-eventyret lige til højrebenet, men hvis man er tilrejsende kan man nemt finde et billigt hotel i København og lade dette være basen for weekendens mad-rejse. Start eventuelt ud med et besøg på Aamanns hvor smørrebrødet langes over disken til både kendte personer og almindelige danskere på daglig basis. I samme dur finder man Christianshavns Færgecafé som med sine ternede duge og over 30 forskellige snapser også indfanger smørrebrødsstemningen fint.
Oplev 300 års historie på Ravelinen
Ravelinen er og bliver en klassiker i København. Det gamle madsted tæt ved Christianshavns vold har leveret mad til sultne danskere siden 1700-tallet og har overordnet set ikke ændret sig synderligt siden. Man holder stadig et enormt højt niveau og kan byde folk indenfor i en lille tidslomme med udsigt til volden og i fantastisk ly fra gadens trafik og larm.